Asbest og andre miljøfarlige stoffer i bygninger udgør en betydelig sundhedsrisiko, og derfor er korrekt sanering helt afgørende, når ældre ejendomme skal renoveres eller rives ned. Mange bygninger opført før 1990 indeholder materialer, der i dag anses for at være skadelige for både mennesker og miljø, og det kræver særlig viden og forsigtighed at fjerne disse stoffer på en sikker måde.
I denne artikel ser vi nærmere på, hvad asbest- og miljøsanering egentlig indebærer. Vi gennemgår, hvilke typer miljøfarlige stoffer man typisk støder på i danske bygninger, og hvordan selve processen med sanering foregår. Formålet er at give dig et overblik over, hvorfor det er vigtigt med professionel håndtering, hvilke risici der er forbundet med sanering, og hvordan du kan sikre, at arbejdet udføres forsvarligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Hvad er asbestsanering?
Asbestsanering er en specialiseret
proces, hvor man sikkert fjerner eller indkapsler materialer, der indeholder asbest, fra bygninger eller andre konstruktioner. Asbest blev tidligere brugt i mange byggematerialer på grund af dets brandhæmmende og isolerende egenskaber, men det er nu kendt for at være yderst sundhedsskadeligt, hvis fibrene frigives til luften og indåndes.
Derfor stilles der strenge krav til både planlægning og udførelse af asbestsanering for at beskytte både arbejdere og omgivelser mod asbeststøv.
Selve saneringen foregår ofte ved, at et autoriseret firma afskærmer det berørte område, arbejder med specialudstyr og personlige værnemidler samt benytter undertryk og avancerede udsugningssystemer for at forhindre spredning af asbestfibre.
Alt affald håndteres og bortskaffes efter nøje fastsatte regler, så det ikke udgør en risiko for miljøet eller mennesker. Efter endt sanering foretages der typisk en grundig rengøring og kontrolmåling af området, så man kan sikre, at alle asbestrester er fjernet, og at området igen er sikkert at opholde sig i. Asbestsanering kræver derfor både erfaring, viden og det rette udstyr for at gennemføres forsvarligt og lovligt.
Hvad er miljøsanering?
Miljøsanering er en proces, hvor man systematisk fjerner eller uskadeliggør miljø- og sundhedsskadelige stoffer fra bygninger, installationer eller grunde, så de ikke længere udgør en risiko for mennesker eller miljøet. Formålet med miljøsanering er at sikre, at gamle eller forurenede bygninger kan renoveres, ombygges eller nedrives på en forsvarlig måde, uden at farlige stoffer spredes til omgivelserne eller til dem, der arbejder på stedet.
Her finder du mere information om miljøscreening.
Miljøsanering omfatter typisk håndtering af en bred vifte af skadelige materialer, såsom asbest, bly, PCB, tungmetaller, klorerede paraffiner og andre miljøfarlige stoffer, der især findes i byggeri fra før man kendte til deres sundhedsfarlige egenskaber.
Selve saneringen foregår efter nøje fastlagte procedurer og regler for at beskytte både arbejdere og miljøet, og det kræver ofte specialuddannet personale med det rette beskyttelsesudstyr.
Før arbejdet går i gang, bliver der lavet en grundig kortlægning og analyse af de stoffer, der er til stede, så saneringen kan gennemføres sikkert og effektivt. Miljøsanering er dermed en helt afgørende del af moderne bygge- og renoveringsprojekter, fordi det sikrer, at vi ikke viderefører gamle miljøproblemer, og at bygninger kan bruges eller fjernes uden at skade mennesker, dyr eller naturen omkring os.
Hvilke miljøfarlige stoffer findes der?
Miljøfarlige stoffer, som man ofte støder på i bygninger, omfatter blandt andet asbest, bly, PCB, cadmium, kviksølv og PAH’er (polycykliske aromatiske hydrocarboner). Disse stoffer blev tidligere brugt i byggematerialer på grund af deres fordelagtige egenskaber, såsom brandhæmmende virkning, holdbarhed og isoleringsevne.
Asbest blev for eksempel hyppigt anvendt i tagplader, rørisolering og gulvbelægninger, mens bly ofte findes i ældre maling og vandrør.
PCB blev brugt i fugemasser, maling og elektriske komponenter, og kviksølv kan findes i gamle termometre, lysstofrør og elektriske kontakter. Mange af disse stoffer udgør en sundhedsrisiko, hvis de frigives til miljøet eller indåndes, og kræver derfor særlig håndtering og bortskaffelse i forbindelse med saneringsarbejde.
Hvilke bygninger indeholder typisk disse stoffer?
Miljøfarlige stoffer som asbest, bly, PCB, tungmetaller og forskellige former for skimmelsvamp findes primært i bygninger, der er opført eller renoveret i bestemte perioder, hvor brugen af disse materialer var almindelig og ikke reguleret på samme måde som i dag.
Særligt bygninger opført mellem 1950’erne og 1980’erne er ofte i risikozonen, da asbest for eksempel var meget anvendt i tagplader, rørisolering, loftplader og facadebeklædning i denne periode. Også ældre bygninger fra før 1950 kan indeholde miljøskadelige stoffer, for eksempel blyholdig maling, der blev brugt helt frem til 1970’erne, samt PCB, som især findes i fuger, termoruder og elektriske komponenter i bygninger opført mellem 1950 og 1977. Industribygninger, skoler, offentlige institutioner og boligblokke fra efterkrigstiden er derfor ofte mål for miljøsanering, men også parcelhuse og etageejendomme kan indeholde disse stoffer.
Moderne bygninger kan i sjældne tilfælde stadig rumme miljøfarlige stoffer, hvis der er brugt gamle byggematerialer ved renovering, eller hvis reglerne ikke er blevet fulgt korrekt.
Generelt gælder det, at jo ældre bygningen er, jo større er sandsynligheden for, at den indeholder problematiske materialer, og derfor bør der altid foretages en grundig miljøkortlægning, inden der påbegyndes nedrivning, renovering eller ombygning af især ældre ejendomme.
Asbest- og miljøsanering er en grundig proces, der skal sikre, at farlige stoffer som asbest, bly, PCB og andre miljøskadelige materialer fjernes sikkert fra bygninger og omgivelser. Processen starter typisk med en grundig kortlægning og analyse af de materialer, der findes i bygningen.
Her identificerer fagfolk, hvilke stoffer der er til stede, og hvor de befinder sig. Herefter udarbejdes en plan for saneringen, hvor der tages højde for både sikkerhed og miljømæssige hensyn.
Selve saneringsarbejdet foregår under skærpede sikkerhedsforanstaltninger, hvor specialuddannet personale anvender beskyttelsesudstyr og etablerer afskærmninger for at forhindre spredning af farlige partikler og støv. Alt affald håndteres og bortskaffes efter gældende lovgivning, så både mennesker og miljø beskyttes bedst muligt gennem hele processen.