Hvert år i november går millioner af danskere på jagt efter de bedste tilbud, når Black Friday rammer landet. Butikkerne lover enorme besparelser, og markedsføringen er massiv – både online og i de fysiske butikker. Men er Black Friday reelt vejen til billige varer, eller er det snarere et resultat af snedig markedsføring, der får os til at købe mere, end vi egentlig har brug for?
I denne artikel dykker vi ned i fænomenet Black Friday: Hvordan opstod dagen, og hvordan har den forvandlet danskernes forbrugsvaner? Vi kigger nærmere på, om priserne faktisk er så lave, som de giver sig ud for at være, og undersøger, hvad der får os til at lade os rive med af tilbudsjagten. Samtidig ser vi på markedsføringens psykologiske greb, de miljømæssige konsekvenser og giver dig konkrete råd til at gennemskue de ægte tilbud.
Er Black Friday en gylden mulighed for at spare penge – eller blot endnu et eksempel på markedsføringens magt over vores forbrug? Læs med og bliv klogere, før du kaster dig ud i årets største udsalgsdag.
Historien bag Black Friday og dens indtog i Danmark
Black Friday har sine rødder i USA og markerer traditionelt dagen efter Thanksgiving, hvor butikkerne lokker med store rabatter for at kickstarte julesalget. Oprindeligt blev begrebet “Black Friday” brugt af politiet i Philadelphia i 1960’erne for at beskrive den kaotiske trafik og menneskemængder, der fulgte med denne dag.
Siden da har fænomenet bredt sig og udviklet sig til en global handelsbegivenhed. I Danmark gjorde Black Friday for alvor sit indtog omkring 2013, hvor flere store kæder begyndte at markedsføre dagen med markante tilbud.
På få år voksede Black Friday sig til at være en af årets største shoppingdage i Danmark, hvor både fysiske butikker og webshops konkurrerer om at tiltrække forbrugerne med fristende rabatter. Denne amerikanske tradition har altså hurtigt fundet fodfæste herhjemme og ændret danskernes måde at handle på op til jul.
Hvad siger priserne egentlig? – En analyse af tilbuddene
Når vi ser de store, prangende ”-50%” skilte og lokkende rabatter under Black Friday, kan det være svært at gennemskue, hvor gode tilbuddene egentlig er. Flere undersøgelser har vist, at mange butikker hæver priserne op til Black Friday for derefter at sænke dem igen og markedsføre det som et stort tilbud.
Det betyder, at den annoncerede rabat ofte er baseret på en kunstigt forhøjet førpris, og at besparelsen dermed er mindre end det ser ud til.
Ifølge Forbrugerrådet Tænk var kun omkring hver tiende Black Friday-rabat i 2023 reelt bedre end det, man kunne finde på andre tidspunkter af året. Samtidig viser prisovervågninger, at en del varer ofte er på tilbud flere gange om året – ikke kun på Black Friday.
Det kan derfor betale sig at holde øje med prishistorikken på de produkter, man er interesseret i, og ikke lade sig forblænde af de høje procenter. I sidste ende handler det om at være en kritisk forbruger og ikke lade sig rive med af stemningen, hvis man vil være sikker på at gøre en god handel.
Forbrugeradfærd: Hvorfor lader vi os rive med?
Black Friday sætter hvert år forbrugernes nysgerrighed og købelyst på prøve. Mange oplever en næsten uimodståelig trang til at slå til, når priserne pludselig virker lavere, og varer markedsføres som særligt gode tilbud i en begrænset periode.
Men hvad er det egentlig, der får os til at handle hurtigt og ofte mere, end vi havde planlagt? En væsentlig forklaring findes i vores psykologiske reaktioner på tidsbegrænsede tilbud og frygten for at gå glip af noget – det såkaldte FOMO (Fear of Missing Out).
Desuden spiller den sociale dimension ind; når alle taler om Black Friday og deler deres køb på sociale medier, føler mange et pres for også at deltage.
Samtidig kan jagten på besparelser give et kick, som gør shoppingoplevelsen ekstra tilfredsstillende. Tilsammen skaber disse faktorer en stemning af hastværk og nødvendighed, som får os til at handle impulsivt – ofte uden egentlig at overveje, om vi virkelig har brug for varen.
Markedsføringens magt: Psykologien bag Black Friday
Markedsføringen omkring Black Friday er nøje planlagt for at udnytte psykologiske mekanismer, der får forbrugere til at handle hurtigt og føle, at de gør en god handel. Butikkerne bruger virkemidler som nedtællinger, begrænsede mængder og store, iøjnefaldende rabatprocenter for at skabe en følelse af knaphed og tidspres.
Dette aktiverer vores frygt for at gå glip af noget (populært kaldet FOMO – Fear of Missing Out), hvilket kan få os til at træffe hurtige beslutninger uden at overveje, om vi reelt har brug for varen.
Samtidig bliver vi bombarderet med reklamer, e-mails og notifikationer, der konstant minder os om de “unikke” tilbud, hvilket forstærker ønsket om at slå til nu og her. På den måde bliver Black Friday ikke kun et spørgsmål om gode tilbud, men i høj grad en iscenesat oplevelse, hvor markedsføringen spiller på vores psyke for at øge salget.
Miljø og bæredygtighed: Bagsiden af tilbudsjagten
Selvom Black Friday ofte forbindes med spændende tilbud og store besparelser, har den massive forbrugsfest også en mørkere bagside, når det gælder miljø og bæredygtighed. I jagten på de bedste tilbud bliver mange fristet til at købe varer, de egentlig ikke har brug for, hvilket fører til overforbrug og et øget pres på klodens ressourcer.
Produktionen af elektronik, tøj og andre forbrugsvarer kræver store mængder energi, vand og råstoffer, og transporten af disse produkter – ofte fra den anden side af jorden – bidrager markant til udledningen af drivhusgasser.
Samtidig kan de produkter, vi køber på Black Friday, ofte være af lavere kvalitet eller købes uden reelt behov, hvilket resulterer i hurtigere udskiftning og øgede mængder affald.
Tøjindustrien er for eksempel kendt for at være en af verdens mest forurenende brancher, og når tøjet kun bruges få gange, før det ryger ud, forværres problemet yderligere.
Desuden kan mange returvarer ikke genbruges eller sælges igen, men ender i stedet som affald. Black Friday sætter således fokus på en forbrugskultur, hvor kortsigtede køb overskygger de langsigtede konsekvenser for miljøet. I en tid, hvor bæredygtig udvikling og grøn omstilling er på alles læber, kan det være værd at overveje, om de gode tilbud virkelig opvejer de negative konsekvenser for vores planet.
Her kan du læse mere om Black November tilbud
.
Tips til at navigere i tilbudsjunglen
Når Black Friday folder sig ud, kan det hurtigt føles som at bevæge sig igennem en uigennemskuelig tilbudsjungle, hvor skilte med procenter og “begrænsede tilbud” blinker fra alle retninger. For at undgå at lade sig rive med af stemningen og ende med unødvendige køb, kan det betale sig at forberede sig grundigt.
Start med at lave en liste over de varer, du reelt har brug for, og sæt et realistisk budget, så du ikke bliver fristet til spontankøb.
Undersøg priserne på forhånd ved at følge produkterne i ugerne op til Black Friday – mange butikker hæver nemlig priserne forud og sætter dem så ned igen, så tilbuddene ikke altid er så gode, som de ser ud til.
Brug prisportaler og prishistorik-værktøjer som fx Pricerunner eller tilbudsapps for at tjekke, om du virkelig får et godt tilbud.
Sammenlign desuden priser på tværs af butikker og vær opmærksom på, om det, der fremstår som en særlig “Black Friday-rabat”, i virkeligheden blot matcher prisen fra tidligere udsalg. Overvej også, om du kan vente til andre udsalgsperioder, hvor priserne ofte er lige så lave eller lavere.
Vær kritisk overfor “køb nu”-opfordringer og tidsbegrænsede tilbud – de spiller ofte på vores frygt for at gå glip af noget (FOMO), men det er sjældent, at varerne virkelig er ved at slippe op. Endelig: Husk, at det bedste køb er det, du hverken fortryder økonomisk eller miljømæssigt, når Black Friday er ovre. En velovervejet tilgang kan gøre dig til vinder i tilbudsjunglen – og sikre, at du kun tager de tilbud med hjem, der faktisk giver mening for dig.